TITUS
Alexanderroman (Der Grosse Seelentrost)
Part No. 121
Chapter: 3_44
44. Eine Sünderin und Maria
Line: 25
Dat
was
eyn
sunderynne
,
de
hadde
seuen
yar
eyn
openbar
sunderynne
ghewesen
.
Line: 26
De
quam
to
eyner
tijd
eyme
prestere
to
mote
vnde
begunde
eme
to
to
lachene
Line: 27
vnde
hadde
lichtuerdige
wort
.
De
prester
schemede
sijk
vnde
hedde
erer
Line: 28
gerne
quit
gewesen
vnde
newiste
nicht
,
wat
he
spreken
wolde
.
To
lesten
sprak
Line: 29
he
aldus
:
'Ghude
mynsche
,
bidde
god
vor
my
.'
Do
sprak
se
:
'Wudane
wijs
Line: 30
schal
ik
god
vor
dij
bidden
?
Lere
my
.'
Do
sprak
he
:
'Gha
vor
de
kerken
,
dar
Line: 31
vindestu
in
deme
lijkhuse
vnser
leuen
fruwen
bilde
,
dat
heft
ere
leue
kint
vp
Page: 125
Line: 1
deme
schote
,
vnde
sprek
aldus
:
'Here
god
,
schepper
hemelrikes
vnde
ertrikes
,
Line: 2
irbarme
dijk
ouer
den
prester
,
de
my
ha
to
dij
sande
.
Deystu
dat
,
so
wil
ik
dij
Line: 3
wat
geuen
vor
dyn
arbeyt
.'
Se
hopede
,
dat
er
wat
werden
scholde
,
vnde
genk
Line: 4
hen
in
dat
likhuß
vnde
vel
vp
ere
kne
vnde
sprak
also
,
alse
er
beuolen
was
.
Do
Line: 5
karde
sijk
dat
kint
vnser
leuen
fruwen
vmme
van
er
vnde
newolde
se
nicht
Line: 6
an
seen
vnde
sprak
to
syner
moder
:
'Hore
,
leue
moder
,
wunderlike
dingk
.
Line: 7
De
groteste
sunderynne
,
de
de
werlt
heft
,
de
biddet
my
vor
mynen
sonen
,
Line: 8
vnde
vor
sijk
suluen
ne
biddet
se
nicht
.'
Do
sprak
vnse
leue
fruwe
:
'O
herte
Line: 9
leue
sone
,
irbarme
dijk
ouer
de
sunderynnen
,
de
dij
also
vortornet
heuet
in
Line: 10
erer
dorheit
.
Se
was
junck
vnde
dorde
,
vnde
ere
frunt
de
stornen
ere
aff
vro
Line: 11
vnde
nehadde
neymende
,
de
se
helde
to
dem
besten
.
Darumme
quam
se
to
Line: 12
valle
.
O
herte
leue
sone
myn
,
gijff
my
eren
broke
,
wente
din
barmherticheit
Line: 13
ys
groter
wan
ere
dorheit
.
Vorgiff
er
ere
sunde
dorch
mynen
willen
vnde
dorch
Line: 14
dynes
sones
willen
,
de
se
her
to
dij
sande
.'
Do
sprak
de
sone
wedder
:
'Moder
,
Line: 15
dat
were
vnmogelijk
,
dat
ik
dij
yennich
dingk
scholde
vorseggen
.
Ik
vorgeue
Line: 16
er
al
ere
sunde
;
se
sei
des
,
dat
se
de
sunde
mer
beware
.'
Do
de
sunderynne
dat
Line: 17
hadde
gehort
,
do
leip
se
wedder
to
dem
prestere
vnde
segede
eme
alle
desse
Line: 18
dingk
vnde
bichtede
all
ere
sunde
vnde
wart
dar
na
eyn
hillich
mynsche
.
This text is part of the
TITUS
edition of
Alexanderroman (Der Grosse Seelentrost)
.
Copyright
TITUS Project
, Frankfurt a/M, 10.12.2008. No parts of this document may be republished in any form without prior permission by the copyright holder.